Voer Å

Voer Å er en af Nordjyllands bedste havørredåer. Åen ligger i Frederikshavn Kommune og har en god opgang af store havørreder. År efter år kaster åen havørreder af sig over 5 og 6 kg. Nogle år fanges der langt større fisk.
Woblere og spinnere står for en del af fangsterne, men også fluefiskeren har til tider heldet med sig.
Voer Å er ikke specielt bred, men har en god dybde flere steder. Det er ikke nødvendigt at bruge kraftigt grej til fiskeriet i åen, netop på grund af bredden eller manglen på samme.
Bækørreder kan også fanges i Voer Å. En fast regel i åen er dog, at bækørrederne skal genudsættes, uanset størrelse og uanset årstid.
Havørreder må ikke hjemtages fra d. 16. januar til d. 30. april, begge dage inklusive.
Fra d. 1. maj til d. 15. november, begge dage inklusive, må der hjemtages 3 havørreder pr. dag
Fiskekort til åen kan købes flere steder. Se alle mulighederne i dette link: Fiskekort Voer Å